3 ting du ALDRIG må sige til dig selv som mor - Nygaard Smykker

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

3 ting du ALDRIG må sige til dig selv som mor

Den forkerte og den rigtige måde du taler til dig selv.

Jeg har sagt det gang på gang.

Jeg har grædt mens jeg sagde det.

Jeg har råbt det og jeg har hvisket det.

Du kender situationen:

Dit barn er lige blevet puttet.

Hun ligger der og sover og ser så fredfyldt ud, hun ligner en lille engel.

Det har været en hektisk dag og du råbte og skældte ud fordi det hele var ved at brænde sammen og hun var helt umulig. Du var træt og fik sagt så meget mere end du egentlig ville og på en hård måde som du slet ikke havde lyst til.

Nu sidder du her på sengekanten og kigger på dit lille pus, tårerne står helt oppe i øjnene og du er så ked af at du skældte ud. Du føler dig som den dårligste mor i hele verden.

Så er det du siger de 3 ting som du ALDRIG må sige til dig selv:

1. Undskyld lille Skat, jeg er verdens dårligste mor
2. Jeg vil ALDRIG skælde ud igen
3. Fra i morgen tager jeg mig sammen

Utallige er de gange hvor jeg har sagt lige præcist de tre ting til mig selv mens jeg sad der på sengekanten og var helt opløst.

Det eneste jeg fik ud af at sige de 3 ting var at blive i endnu dårligere humør og få det endnu værre.

Hvorfor?

Fordi det jo for pokker er umuligt at overholde og leve op til. Intet ændrer sig fra den ene dag til den anden fordi du fortæller sig selv at du er håbløs.

Hvis du ikke vil skælde ud på dine børn hvorfor vil du så skælde ud på dig selv?

Armring I am loved

Får du det bedre ved at svine dig selv til?

Nej, det gør du ikke.

Næste gang du sidder der på senge kanten – så sig i stedet for:

1. Undskyld lille Skat, jeg gjorde det så godt jeg kunne.
2. Selvom jeg skældte ud så elsker jeg dig fordi du er dig.
3. I morgen vil jeg gøre én ting bedre end jeg gjorde i dag.

Kan du mærke forskellen?

 

Du tilgiver dig selv og bærer over med dig selv – sket er sket og du kan ikke ændre det. Desuden committer du dig til at gøre bare 1 eneste ting bedre i morgen. Bare 1 lille ting, som du gør bedre i morgen end i dag – det er da til at overskue.

Den ene lille ting du med stor effekt kan gøre anderledes er at minde dig selv om at du er elsket.

Du er elsket af dine børn, UANSET HVAD, så er du elsket af dine børn.

De elsker dig fordi du er deres mor.

De elsker dig med hud og hår, med gode sider og dårlige sider.

De elsker dig som du er.

Luk lige øjnene en gang og sig: jeg er elsket

(det er okay at blive lidt følelsesladet – det er stærke sager).

Det er også helt okay at du hver dag at minder dig selv om at du er elsket, det kan give dig lige præcist den energi og det overskud der skal til for at skælde lidt mindre ud og være lidt mere glad.

De kærligste hilsner
Nina

Nygaard Smykker

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk