Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

At gå er IKKE den nemme løsning


’Men det var jo hende selv der valgte at gå’.

Underforstået, at fordi det var mig der sagde ’Jeg vil skilles’, så kan jeg bare gå fra 18 års ægteskab og skide højt og flot på det hele.

Her kommer lige et par sandheder til de mennesker der tror, at det er den nemme løsning at gå:

Det er uden sammenligning den sværeste beslutning jeg nogensinde har truffet i mit liv.

Det er en beslutning der blev truffet efter at ALLE sten var vendt, efter at jeg havde givet ALT hvad jeg havde i mig. Efter at jeg utallige gange havde fortalt mig selv at det var mig der var noget galt med, at det var mig der skulle redde ægteskabet. Jeg fortalte mig selv at hvis jeg bare var sød nok, tog mig mere sammen og lagde mere energi i det, så kunne jeg godt redde det.

Jeg turde ikke tale med nogen som helst om mine tanker fordi det var så smertefuldt og jeg skammede mig over at jeg ikke kunne få det til at fungere.

Til sidst vidste jeg at det var mig eller ægteskabet – jeg havde ikke mere at give.

Armring I am enough

Alt den smerte og sorg jeg havde båret gennem måneder (år hvis vi skal være helt ærlige), var der ingen der så. Den samme smerte og sorg sendte min ex i totalt granatchok da jeg lige havde sagt at jeg ville skilles. I perioden efter gik han rundt som en zombie – ingen var i tvivl om HANS smerte – ingen var i tvivl om hvor ked af det HAN var.

Lige præcist i dén periode var JEG nødt at være afklaret og holde følelserne i skak for at komme igennem – beslutningen var truffet og ført ud i livet og jeg hverken kunne eller ville gå tilbage.

Så fordi det var mig der gik:

  • Må jeg ikke være i kæmpe sorg over at min livsdrøm om ægteskab og kernefamilie til døden os skiller brast.
  • Må jeg ikke synes det er skræmmende og hårdt at skulle være enestående mor.
  • Må jeg ikke synes det er pisse irriterende at jeg står med stor skyld og skam over at jeg skulle træffe beslutningen, mens min ex render med alt medlidenheden fordi det er åh så synd for ham og han var så ked af det. Vi var altså to mennesker i det ægteskab.
  • Må jeg ikke synes det er hårdt at håndtere børnenes følelser og passe på dem, mens jeg selv er i totalt oprør.
  • Må jeg ikke være bange for om jeg i min virksomhed kan tjene nok til at forsørge mig selv og mine børn.
  • Må jeg ikke blive jaloux og sønderknust over at min ex hoppede i armene på en ny kæreste, et par måneder efter at jeg flyttede ud af huset.
  • Må jeg ikke være ved at dø af skræk over om hans nye kæreste tager noget af mine børn fra mig.
  • Må jeg ikke frygte at han flytter sammen med hende og hendes to små børn, så han er mere sammen med hendes børn end vores.
  • Må jeg ikke være bange for om JEG nogensinde finder en kæreste igen – og hvordan.

UNDSKYLD HVAD?

Armring I am enough

Jeg har været sammen med den samme mand i 18 år, vi har to børn sammen – tror I virkelig at man så bare pakker sine ting, skrider og slukker for alle de følelser der er investeret i det?

Næppe.

Uanset hvordan man vender og drejer det, uanset hvem der vælger at gå, så er det 100% menneskeligt og normalt at skulle igennem ovenstående følelser. Jeg vil æde min gamle hat på at alle der har været igennem en skilsmisse også har været igennem de her følelser.

Det er en kæmpe sorg at blive skilt, MIT hjerte og MIN drøm er også knust.

Jeg minder mig selv om at jeg er NOK.

I am enough >>>>>>>>>

Armringe I am enough

Lige nu hvor jeg er helt gået itu og alle forsvarsværker er nede har jeg en enestående chance for at rydde op i alt det gamle lort – i alle de gamle overbevisninger.

Jeg har muligheden for at sætte fuld fokus på at heale mig selv og mine sår, så jeg ikke skal gentage de samme mønstre igen og igen. Jeg ved, at hvis ikke jeg rydder op og går igennem alle følelserne, så flytter nissen bare med.

Igen har jeg taget hjælpere på banen – hjælpere, der selv har gået vejen.

Jeg samler mig selv op, healer mig selv og alle mine gamle sår. For det er lige præcist de gamle sår i mig der skal heales, det er dem der støjer i mig lige nu.

Jeg minder mig selv om at jeg er NOK.

Jeg er NOK, selvom jeg lige nu er jaloux, ked af det, vred, smålig og knust.

Jeg NOK bare fordi jeg er mig.

Jeg passer på mig, mine børn og min business og det er NOK, alt andet er bare støj lige nu.

Jeg er NOK.

I am enough >>>>>>>

De ærligste og kærligste hilsner

Nina

PS: Min ex og jeg arbejder virkelig godt sammen omkring vores børn og det fortsætter vi med. Jeg er ham dybt taknemmelig for at han har håndteret det hele med stor værdighed og retfærdighed.

Armring I am enough

Del blogindlæget med dit netværk:

del på Facebook

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard