Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

Be you

- everyone else is taken

Helt ærligt, så synes jeg det er svært at være sig selv.

Faktisk kan jeg sommetider være i tvivl om hvem jeg egentlig er.

Er jeg den samme som jeg var for 10 år siden? Mit umiddelbare svar vil være ’nej’. Måske er svaret nærmere at jeg i dag er MERE mig selv end jeg var for 10 år siden.

For mig har det været og ER fortsat en lang rejse tilbage til den jeg i virkeligheden er.

Det er lidt lige som at skrælle et løg – lag for lag kommer jeg tættere til kernen. Dag for dag kommer jeg tættere på den ægte Nina.

Gennem min barndom har jeg lukket ned for de alt for Pippi-agtige sider af mig selv. De store armbevægelser var ikke så velset i min familie. Det var bedst bare at være almindelig og ikke gøre væsen af sig.

Så jeg tilpassede mig og lukkede ned for de sider af mig selv der var for ’støjende’.

Især EFTER jeg blev selvstændig har de støjende og Pippi-agtige sider af mig dog været umulige at holde inde i de lukkede rum.

Det har ofte været virkelig skræmmende for mig at lukke døren op ind til de sider af mig selv, så jeg starter med at åbne døren på klem og ’smage’ lidt på det. Så åbner jeg døren mere og mere og kan på et tidspunkt gå ind i rummet.

Lige nu er jeg nok der hvor jeg er kommet IND i rummet og bare tøffer lidt rundt mellem damerne i leopard plettet tøj og stilletter og skåler genert med dem. En dag bliver jeg modig nok til selv at tage leopard tøj og stilletter på og ryge smøger, mens jeg drikker champagne og griner højt og larmende.

Når jeg bliver træt af det kan jeg jo bare tage det af igen og hoppe i min pyjamas, mens jeg sidder i sofaen og spiser chips.

Det er alt sammen en del af mig og den jeg er.

Vær dig – Be you.

De kærligste hilsner

Nina

Armring Be You

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA, ViaBill og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard