Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

Den ene ting jeg fortryder jeg ikke gjorde


Min ’Ja-hat’ har haft store konsekvenser for mit liv.

Perfektionist, pleaser og anerkendelses-junkie…….

Det er mig.

Det er så vigtigt for mig at please andre at jeg meget hellere tilfredsstiller andres behov end mine egne.

Det er så vigtigt for mig at ’de andre’ synes jeg er sød at jeg hellere glatter ud, glider af og tager ansvaret for alt, end at sige det jeg i virkeligheden mener.

Det er så vigtigt for mig at alt omkring mig er perfekt at jeg gerne knokler løs indtil jeg er ved at falde om af træthed og udmattelse. Hellere det end at spørge om hjælp……….

Lige præcist dét mønster har betydet at det er uendelig svært for mig at tage imod og have tillid til at jeg er værd at elske, bare fordi jeg er mig.

Kærlighed, venlighed, støtte og opbakning kan være en hel udfordring for mig fordi jeg så føler, at får jeg det, så skal jeg give igen dobbelt. Jeg har jo ikke fortjent at få noget, bare fordi jeg er mig.

Det er svært for mig at ære mine egne behov, at passe på mig selv, at anerkende min sårbarhed og give udtryk for den.

Det er rigtig svært for mig at elske mig selv >>>>>>>>>>>

Fordi jeg ikke tog mine egne behov alvorligt og elskede mig selv nok til at sige nej, endte det med at koste mig mit ægteskab.

Alt for mange gange sagde jeg ’ja’ når jeg mente nej. Alt for mange gange ville jeg ikke være til besvær og sagde: ’Det er okay, tag du bare afsted’. Alt for mange gange fik jeg ikke sagt: ’Du må ikke gå, jeg har brug for dig, bliv hos mig’. Aldrig fik jeg sagt: ’Pas på mig, hjælp mig, beskyt mig, hold om mig’.

For hver gang jeg tog for meget ansvar uden at sige noget, blev jeg såret. For hver gang jeg ikke bad om hjælp, lagde jeg lidt større afstand. For hver gang jeg ikke sagde ’nej’ lukkede jeg ned for lidt af min kærlighed.

Til sidst var min kærlighed helt slukket, min sårbarhed gemt langt væk og tilbage var en kold skal, der holdt styr på det praktiske og høfligheds konverserede med ham, der nu er min eksmand.

Fordi jeg ikke elskede mig selv nok til at ære mine egne behov og give udtryk for dem, brast min drøm om at være lykkelig familie til døden os skiller.

Min pointe er: Du er på INGEN måde egoist fordi du elsker dig selv >>>>>>>>>>

Du er på INGEN måde egoist fordi du fylder din egen kop, inden du fylder andres.

Ingen kan hælde af en tom kop.

MEN du kan fylde din egen kop så meget at den løber over. Dét der løber ud over siderne og ned i underkoppen er dit overskud, som kan være til glæde for andre.

Dét overskud kan du dele ud af lige så tosset du vil, for det er nemlig ægte overskud.

Hvis du, ligesom jeg har svært ved at fylde din egen kop, så mind dig selv om at du godt må elske dig selv.

Mind dig selv om at du ikke er egoistisk, fordi du passer på dig selv og er tro mod dig selv.

Når du bærer ’Love Yourself’ armringen på håndleddet hver dag, får du hele tiden en lille reminder om at du er okay og at du gerne må give udtryk for dine behov.

Armringen giver dig hver dag en chance for at holde dit hjerte åbent og passe på din kærlighed.

Jeg minder mig selv om det hver eneste dag – ’Hvad ville en som virkelig elsker sig selv gøre lige nu? Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv.

I lørdags betød det at jeg sov middagslur på sofaen, fordi jeg bare var så uendelig træt. Normalt ville jeg overhøre min træthed og knokle videre med at gøre badeværelse rent, støvsuge, eller noget helt tredje.

Jeg havde SÅ meget glæde af den lur og var en meget sjovere mor resten af dagen.

Så kære du, elsk dig selv nok til at passe på dig selv, din kærlighed og din sårbarhed.

Jeg minder dig gerne om det hver dag – armringen ‘Love Yourself’ har jeg lavet lige præcist for at minde dig om at passe på dig selv og elske dig selv. 

Jeg har lært på den hårde måde at MIN glæde er så uendelig vigtig for at jeg selv og dem omkring mig også har det godt og trives.

Jeg håber, at du tager hånd om din glæde i tide, hellere i dag end i morgen.

Husk at hvis jeg kan lære at passe bedre på mig selv, så kan du også.

De kærligste hilsner

Nina

 

 

 

 

 

 

 

 

Del blogindlæget med dit netværk:

del på Facebook

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard