Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

Dén her kombination kan være livsfarlig


Rigtig mange kvinder kæmper med den hver eneste dag.  

Det var en kunde der mindede mig om hvor stort et pres det var.

Hun havde skrevet en mail til mig.

Et af mine nyhedsbreve havde ramt noget i hende.

’Jeg er perfektionist, det er faktisk lidt svært at indrømme, men det er jeg’ – sådan skrev hun til mig.

Hun er på barsel med den skønneste lille baby, som ikke sover ret meget og som rigtig gerne vil være hos sin mor. Hun er totalt udmattet fordi hun ikke får søvn nok.

Dét i sig selv er jo svært nok – manglende søvn er ren tortur.

MEN: Uanset at hun er helt udmattet og at hendes vigtigste opgave er at tage sig af sin lille baby, så pisker hun sig selv med tanker om hvad hun burde og skulle gøre.

’Jeg burde få støvsuget’, ’Jeg skulle se at få lagt tøj sammen’, ’Jeg burde få ryddet op inden min mand og datter kommer hjem’.

Med sin fornuft kan hun godt se, at det er FULDSTÆNDIG lige meget om der er ryddet op.

Med kroppen og hjernen er det dog en HELT anden sag – tanken om alt det hun burde nå, kværner rundt og sætter hende under endnu større pres.

Jeg kan VIRKELIG godt huske hvordan det var.

Mine børn er født med 16 måneders mellemrum – altså pseudo-tvillinger. I 4 år havde jeg kæmpet for overhovedet at blive mor og nu stod jeg så endelig her med to skønne, lækre børn.

’Nyd nu din sidste barsel’, sagde de.

’Tag i mødregruppe’ sagde de.

’Tag på café med dine veninder’ sagde de.

Ja tak – den er god med jer.

Når man, som jeg, er perfektionist OG ’people-pleaser’ på én og samme tid, så kan barsel godt gå hen og blive en lidt stram omgang.

Det ER virkelig en af verdens DÅRLIGSTE kombinationer, at være perfektionist og ’people-pleaser’ på samme tid.

Jeg mener oprigtigt at den kombination kan være livstruende.

Det er en kombination der i værste tilfælde fører til stress, depression og angst.

I bedste fald dræber den bare alt glæde i dit liv.

Jeg ville være den bedste mor og den bedste kone. Der skulle være totalt blæst i vores hjem, haven skulle stå snorlige og der måtte aldrig ligge vasketøj der ikke var rent. Med min fornuft vidste jeg godt at det var helt tåbeligt at jagte det perfekte hjem OG være den lækre kone, SAMTIDIG med at jeg var totalt overskudsagtig mor. Alligevel var det SÅ svært for mig at acceptere.

For at få styr på mig selv og ro på, brugte jeg især ét helt enkelt værktøj:

Dybe vejrtrækninger.

Midt i et eller andet ræs med at få startet vaskemaskinen samtidig med at jeg rengjorde sutteflasker og støvsugede kunne jeg stoppe op, tage en dyb indånding og sige til mig selv: 1 ting ad gangen, slap af.

Jeg bruger det stadig – stort set hver eneste dag – 1 eller 2 dybe indåndinger, en mikro pause til at få ro på hjernen og kroppen. 

Træk vejret ind gennem næsen – helt ned i maven – og pust ud gennem munden, gerne med lidt lyd, ellers bare lydløst hvis der er nogen i nærheden.

Idet du puster ud siger du lige præcist det du har brug for at fortælle dig selv (1 ting ad gangen, fuck det, det er lige meget, jeg kan godt, det skal nok gå………hvad som helst du har brug for i situationen).

Effekten er magisk.

Er DU en af de mange perfektionist/’people-pleaser’ kvinder, så trækker du sikkert vejret ret overfladisk, nogle gange glemmer du næsten at trække vejret og dybe indåndinger er i hvert fald ikke en del af dit travle skema.

Bare 1 eneste dyb vejrtrækning et par gange om dagen, kan give dig en enorm ro og meget større overblik.

Lad ’Breathe’ armringen være din smukke og personlige reminder om at gøre netop det – om at tage den dybe indånding og falde til ro, bare et lille øjeblik.


 

En let berøring af armringen eller bare det at se den på armen kan være nok til at du husker din mikro-pause – den dybe indånding.

’Breathe’ armringen er din kærlige påmindelse om at passe på dig, hver eneste dag.

Træk vejret ind og pust ud.

De kærligste hilsner

Nina

Del blogindlæget med dit netværk:

del på Facebook

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard