Du kan aldrig gøre det godt nok - Nygaard Smykker
Facebook nygaard smykker instagram

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Du kan aldrig gøre det godt nok

Du skal gøre alt. Du skal gøre det perfekt og aldrig lade dem se dig svede.

Det mantra levede jeg efter i mange år.

Problemet var at jeg ikke selv var klar over at det var det der styrede mig.

På mit job var jeg hende der arbejdede hurtigt og effektivt. Hende der altid stod klar til at hjælpe andre selvom min egen indbakke var ved at springe i luften – jeg arbejdede bare lidt længere.

I trænings centret var jeg hende der gav den fuld gas flere gange om ugen – altså de dage hvor jeg ikke var ude at løbe i skoven.

Som kæreste gjorde jeg alt for at være sød og smilende og ikke kræve for meget. Jeg var hende der altid prøvede at være den sjove festabe der bare kunne give den gas. Jeg sørgede for at holde min lille lejlighed fin og ryddelig.

Alt gik efter planen.

Planen om at købe hus, blive gift og få børn og leve lykkeligt til mine dages ende.

Det gik rigtig fint – sammen med kæresten købte jeg hus.

Så skulle alt være perfekt her også – både i huset og i haven.

Efter nogen tid friede kæresten og jeg sagde ’ja’. Jeg fik mit drømme bryllup og var prinsesse for en dag, præcist som jeg havde forestillet mig det.

Så blev det tid til at få børn.

Det gik slet ikke så hurtigt og nemt, som det var planen, men efter 4 års kamp, uvished og smerte blev vi forældre til verdens dejligste pige. Allerede 16 måneder senere blev vi forældre til verdens dejligste dreng.

……………………….

Det var så heromkring det tidspunkt jeg for alvor begyndte at være presset.

Det blev mere og mere umuligt at gøre alting perfekt.

Jeg blev mere og mere stresset, trist og ked af det. Jeg skammede mig. Her stod jeg med ALT hvad jeg havde drømt om og så var jeg ikke glad og tilfreds.

Noget måtte ændres.

Langsomt begyndte jeg at slippe kontrollen lidt og ’lade stå til’. Lade støvsugeren stå til i morgen, lade vasketøjet ligge i tørretumbleren, bede min mand om hjælp til det huslige.

Et kæmpe gennembrud var da jeg opdagede hvor meget jeg faktisk har brug for alenetid for at lade op. Alenetid er absolut ikke det der står først på listen når man har 2 små børn, hus og job, men min mand og jeg fandt en løsning.

Alle de lørdag formiddage hvor det var muligt tog han børnene med i badeland – de var væk lidt over to timer og i den tid kunne jeg gøre lige præcist det jeg havde lyst til (det var ofte at lave smykker, men det er en helt anden historie………).

Min mand synes det var fantastisk at have børnene for sig selv uden min indblanding og jeg fik en virkelig tiltrængt pause fra alle pligter.

De lørdag formiddage var guld værd for mig.

Jeg går stadig i perfektheds fælden somme tider, men jeg har lært hvordan jeg hurtigt kommer ud af den igen.

Jeg ved at jeg ikke er perfekt og ikke SKAL være perfekt.

Når jeg er ved at gå i ’perfektheds-fælden’ igen, så er det på med ’Perfectly Imperfect’ armringen. Den minder mig om at lade stå til og slippe kontrollen lidt. Den minder mig om, at det er MIG der stiller alt for høje krav til mig selv, ikke alle de andre.

Så hvordan med dig?

Tillader du dig selv at være perfekt uperfekt?

Hvis du har brug for at slippe kontrollen og få lidt ’rum’ til dig selv, så kan Perfectly Imperfect’ armringen være en stor hjælp for dig også

Husk nu at hvis jeg kan, så kan du også.

Pas på dig.

De kærligste hilsner

Nina

Nina Nygaard

 

 

 

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk