Du vil muligvis hade det her. - Nygaard Smykker
Facebook nygaard smykker instagram

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Du vil muligvis hade det her.

Hansi fra ’The Julekalender’ bryder sig ikke om svaret – det gør du muligvis heller ikke.

Undrer du dig sommetider over hvorfor de fleste huslige opgaver lander hos dig? Hvornår du blev udpeget til at styre hele familiens aktiviteter?

Tænker du nogle gange ’hvorfor er det altid mig mine kolleger spørger om hjælp – kan de ikke se at jeg har travlt’?

Eller frygter du indimellem at du skælder for meget ud på dine børn……at du måske er en dårlig mor……..

Hvis du har svaret ’ja’ til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er et muligvis fordi du – ligesom jeg – er ’perfektionista’.

En perfektionista har stort overblik og kan klare mange ting (også på samme tid). Hun er som regel smilende og imødekommende. Man hører hende ofte sige: ’Det skal jeg nok lige klare, den tager jeg mig af, intet problem’.

Hun er typen som andre kigger på og tænker: ’Bare jeg var som hende, hun har så meget styr på det hele’.

Som regel, så HAR perfektionistaen også styr på det hele – mand, børn, job, hjem, julekalendergaver, svigermors tandlæge aftale, de hjemmebagte småkager og den økologiske mad.

På overfladen ser alt helt blankpoleret ud.

Hvad der ligger UNDER overfladen er en helt anden sag.

En perfektionista er nemlig også kendetegnet ved at være mere eller mindre konstant i alarmberedskab (også kaldet stress), ved at være sur, tvær og alt andet end imødekommende når hun er bag hjemmets 4 vægge. Hun kan ikke overskue sin situation og skammer sig over den vrede og tristhed hun hele tiden bærer rundt på.

Jeg ved det, for jeg er perfektionista på afvænning.

Engang håbede jeg at nogen eller noget ville komme og redde mig. Jeg troede at hvis bare min mand kunne se hvor dårligt jeg havde det, eller hvis jeg bare fik lidt ferie, så ville alt blive meget bedre.

Ligesom ’Hansi’ fra ’The Julekalender’ tænkte jeg ofte: ’Why is it always me?’

Nu er det så vi kommer til den del du muligvis vil hade:

Der kommer IKKE nogen og redder dig.

Du får det IKKE bedre fordi du holder ferie.

Der findes IKKE noget quick-fix for perfektionistaer.

MEN det ER muligt at blive en glad og afslappet perfektionista.

Det behøver ikke altid at være dig med ’the biggest tænder and the grimmest tøj’.

Der findes tre små ord, som kan bringe dig på rette spor:

PYT – NEJ – HJÆLP

Bed om hjælp til alle de opgaver du har fået skrabt til dig – hele verden hænger ikke på dine skuldre og det er okay at bede om hjælp.

Sig nej til dine kolleger en gang i mellem og lad være med at række hånden op når klasselæreren spørger om der er nogen der vil bage kage.

Sig pyt når det hele det sejler i jeres hjem og der ligger vasketøj i bunkevis, du ved at du nok skal få styr på det, men hvis du lige nu er helt udmattet og bare ikke kan overskue mere, så lad det ligge. Det er heller ikke KUN dit ansvar at holde hjemmet pænt og rent.

Der er mange veje til at gøre perfektionistaen glad og afslappet og kun DU kender DIN vej, men jeg vil gerne være med dig på din vej.

Jeg vil gerne være dit heppekor og trofaste støtte.

Altså jeg kan jo ikke være der personligt, men du kan bære en af mine armringe på dit håndled hver dag, som en lille reminder om at hvis jeg kan, så kan du også.

Det ER altså en lille bid af mig du har med – det er nemlig mig der stempler ALLE armringene – uden undtagelse.

Jeg vil med stor stolthed og glæde være med dig på vejen.

Hvorfor vente til i morgen, når du kan starte allerede i dag – hvilket ord vil du prøve at bruge i dag? Er det ’pyt’, ’nej’ eller ’hjælp’?

Kom så, du kan godt.

De kærligste hilsner

Nina

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk