Du er stjernen i deres liv - Nygaard Smykker

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Du er stjernen i deres liv

Du må aldrig tro at du er ligegyldig – ALDRIG!

På en solbeskinnet og varm dag i august satte jeg mig i min bil og kørte på en mission.

Et menneske havde rørt mig og jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men jeg fik bare lyst til at gøre noget jeg ellers ikke plejer at gøre.

Jeg er altid dybt taknemmelig når det at jeg deler ud af mig selv betyder noget for et andet menneske.

Armring I am loved

Derfor sad jeg der i min bil med en lille æske med en armring i og en håndskrevet hilsen, på vej til en fremmed, som ikke vidste at jeg var på vej.

Sødeste Tina skrev til mig at hun sommetider føler at hun drøner rundt for at gøre alle andre tilpas og sørge for at de har det godt. Trods det er der ingen der gør noget for hende og hun føler at hun er ligegyldig og ingen tænker på at gøre hende glad.

‘Jeg ved jo godt at mine nærmeste ikke er ligeglade med mig, men det føles bare sådan sommetider’.

Tinas ord ramte mig lige i hjertet, for den følelse kender jeg bare alt for godt.

Følelsen af at give og give og give og blive taget for givet.

Jeg ved at vi er mange om den følelse – vi har fra helt små lært at vores behov ikke er vigtige og at vi får mest ros hvis vi er søde mod andre og sørger for dem før os selv.

Så vi knokler afsted og glemmer os selv og kan slet ikke mærke hvad vi selv har brug for.

Vi bliver bitre og sure over at ingen ser hvor dårligt vi har det og hvor meget vi trænger til at blive set og næret.

……sådan behøver det ikke at være…..

MEN der er kun 1 person der kan sørge for at du får det bedre og det er dig selv.

Der ER ikke andre der kan redde dig – du må redde dig selv.

Armring I am loved

Stop med at føle dig som offer og tag ansvar for dig selv og det der gør dig glad.

Start i det små – hvilken lille bitte ting kan du gøre for dig selv i dag, som kun er for dig og for at gøre dig glad? Du må godt og verden vælter ikke fordi du gør noget for dig og passer på dig.

Det er en lang sej rejse at genopdage sine egne behov og ære dem og det kræver bevidst arbejde hver dag – det kræver en konstant påmindelse om at gå vejen.

En påmindelse om at du er elsket uanset hvad, en påmindelse om at du betyder alverden for andre, en påmindelse om at du er elsket af andre og gerne må elske dig selv og passe på dig selv.

Tina har nu en daglig påmindelse på armen om at hun er elsket, at hun ikke er ligegyldig.

Hun har skrevet til mig: ‘Jeg vil gerne pointere at dét, der har betydet allermest for mig i forbindelse med at du gav mig armringen er, at det var mit livs mest fantastiske oplevelse, at et vildt fremmed menneske tog sig tid og energi til at gøre noget for at glæde mig. For det må jo betyde at jeg ikke er ligegyldig’

Tina er alt andet end ligegyldig, hun er en hjertevarm kvinde som er elsket og værdsat.

Det er du også søde ven, så pas godt på dig og vær sød mod dig.

De kærligste hilsner
Nina

Nina Nygaard

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk