Ej - jeg har kun små problemer - jeg kan godt vente.

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Jeg har kun små problemer. Tag bare en anden før mig – jeg kan vente.

Nu skal du altså ikke komme for godt i gang.

En sætning jeg har hørt pænt mange gange i min barndom.

Det at have for store armbevægelser og fylde for meget var absolut ikke velset i min familie.

Ingen grund til at gøre alt for meget opmærksom på sig selv og egne behov. Nej, det kan vi ikke lige forholde os til – du må sætte andres behov før dine egne.

Hvad du tror, tænker og føler er ingen interesseret i at høre eller vide. Der er jo så meget der skal klares, ordnes og bringes i orden.

Du kan ikke tillade dig at sige nej – nu må du lige hjælpe til her og ikke bare sidde der og loppe den af.

H E L T almindelig opdragelse.

Trygge rammer, forældre der stadig er gift – en helt almindelig kernefamilie.

Ingen traumatiske oplevelser eller onde mennesker i min barndom.

 

Eneste problem var at jeg efterhånden havde pakket mig selv så langt væk at jeg slet ikke anede hvad det var jeg have brug for og hvad jeg egentlig havde lyst til.

Jeg anede ikke hvad der gjorde mig glad.

Jeg trak mig altid og ville endelig ikke stå i forreste række og tage noget fra andre – mit er ikke så vigtigt, tag bare en anden.

Den der altoverskyggende følelse af ikke at være noget særligt.
Den der følelse af at det jo nok bare er mig den er gal med.
Den der følelse da jeg igen havde sagt ‘ja’ selvom jeg mente ‘nej’.
Den der følelse af at der bare ikke er plads til mig.

Jeg kan ikke mindes et helt konkret øjeblik hvor jeg besluttede at ‘nu vil jeg fandeme være glad igen’. Ej heller har der været en helt specifik begivenhed som fik mig til at tænke: ‘nu er det fandeme nok’.

Jeg ved bare at jeg de sidste 10 år langsomt men stædigt har pakket mig selv ud igen og lært mig at blive bedre til at passe på mig selv.

Alligevel, så havde jeg for et par uger siden fået viklet mig godt og grundigt ind i en situation, som var helt forkert for mig. Jeg havde sagt alt for meget ja og var pludselig et sted hvor jeg havde overskredet mine egne grænser alt for meget.

Et andet menneske var involveret og jeg endte med at få det løst på den mest kujonagtige måde, som jeg bare havde det rigtig, rigtig dårligt med.

Jeg skældte ud på mig selv for at være sådan en idiot, der ikke kan finde ud af at sætte grænser på en pæn og ordentlig måde, inden det går helt galt.

Jeg var helt tilbage ved at det hele jo er min skyld. Altid.

Heldigvis har jeg en helt fantastisk veninde som er coach og som hjalp mig.

Jeg opdagede at jeg jo aldrig har lært at sige fra – ingen i min familie kunne være rollemodel på at sige fra og respektere sine egne grænser. Ingen.

Faktisk sad jeg med en opfattelse af at man er et dumt svin hvis man siger fra og sætter grænser.

Hvem ønsker at være et dumt svin? Nej vel?

 

Jeg var nødt til at give slip på min opfattelse af at det kun er rigtig dårlige mennesker der sætter grænser og passer på sig selv.

Jeg måtte give slip på min opfattelse af at kun en pleaser er værd at elske.

Jeg måtte give slip på min overbevisning om at jeg ikke må fylde noget.

Sådan er det bare – for at komme videre og flytte dig selv, så må du give slip på noget.

Det er ligesom de der ‘monkey bars’ på en legeplads hvor man skal give slip med den ene hånd for at kunne svinge sig over til det næste håndtag.

Du kan godt blive hængende i to håndtag et stykke tid, men på et tidspunkt bliver du træt i hænder og arme – og så falder du ned.

Hvis du vil have forandring i dit liv og flytte dig fremad, så er der noget du må slippe.

Så hvad har DU brug for at slippe?

De kærligste hilsner
Nina

Nina Nygaard

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk