Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

Fra flapset til flad mave på 10 uger


Min mor-krop skal forvandles.

Små bryster, muffin-mave, stræk mærker og lår der flaprer når jeg går – jeg har det hele. En ganske almindelig mor-krop.

En mor-krop der lige om lidt skal på en drømmeferie til Bali.

Sidste år i sommerferien skrev jeg OGSÅ et nyhedsbrev om min flapsede mave.

Jeg skrev, at jeg godt vidste hvordan jeg skulle få en flad mave og at jeg kunne skabe det resultat jeg gerne ville have: nemlig en flad mave.

Det er så IKKE sket.

Min mave er stadig flapset OG jeg ønsker stadig brændende at den skal være flad og markeret.

Jeg var lidt kæk, så jeg skrev sådan her:

’Jeg har helt styr på HVORDAN jeg får den. Jeg ved at jeg kan tabe mig hvis jeg undgår kulhydrater i min kost. Jeg kender også de rigtige maveøvelser, som kan stramme det hele op’.

ALLIGEVEL, så blev det ikke til noget…….et år er nu gået.

Bortset fra maven, så er jeg slank og egentlig godt tilfreds med min krop. De fleste vil nok sige at det er noget pjat at jeg har så meget fokus på den mave. Sådan på den der ‘eiiihh altså, du skal da ikke tabe dig’ måde.

Jeg er helt med på at vi generelt har alt for meget fokus på at kroppen skal se ud på en bestemt måde. Jeg er vild med de piger der lige nu viser deres kroppe fuldstændig som den er – med deller, strækmærker og muffin-mave. Det er SÅ fedt – jeg er vild med det og har stor, stor respekt for det de gør (hvis du er på Instagram kan du smutte forbi @femmeemilie og se hvad jeg mener).

Armring Trust yourself

Jeg er helt med på at mine børn ikke skal få et forkvaklet forhold til deres krop og ende op med spiseforstyrrelser og overdreven træning.

MEN, når det er sagt, så er jeg bare nødt til at være ærlig: for MIG er det vigtigt at være slank og have en flad mave. Det er noget jeg tænker over og det irriterer mig at jeg ser sådan ud.

Så hvad andre tænker om det er i virkeligheden lige meget.

Hvis JEG får det bedre med mig selv ved at have en flad mave, så er er det jo MIN sag.

 

Den flade mave betyder noget for mig. Jeg kan vælge at fortælle mig selv at det er lige meget, men så faker jeg den. Så lyver jeg overfor mig selv.

 

Eftersom jeg stadig ikke har det resultat jeg ønsker mig, så har jeg valgt at betale for en hjælper.

I august skal jeg på en 10 ugers boot camp hos Stinna Briks, som er personlig træner.

Armring Trust Yourself Armring Trust Yourself

Sådan er det med al forandring – det er dig selv der skal skabe den. Det sker ikke fra den ene dag til den anden og du skal virkelig ville det, men det er muligt.

Sommetider har du brug for hjælp og så må du lade din mavefornemmelse guide dig til at finde den rigtige hjælper.

Uanset hvad, så stol på at dét der er vigtigt for dig er det du skal handle på.

Stol på dig selv – Trust yourself.

Det kan godt være at perfektheds-politiet og dem med de ’rigtige meninger’ synes at du skal elske din flapsede mave, men hvis du absolut hader den, så skal du ikke skamme dig over at arbejde dig frem til en flad mave.

Husk nu, at det der er rigtigt for andre ikke nødvendigvis er rigtigt for dig.

Stol på dig selv og din mavefornemmelse.

Lyt til dit hjerte og lad det guide dig.

Trust yourself.

De kærligste hilsner

Nina

 

 

Del blogindlæget med dit netværk:

del på Facebook

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard