Dårlig mor i Lemvig eller god mor i Spanien? - Nygaard Smykker

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Dårlig mor i Lemvig eller god mor i Spanien?

En god mor må tilsidesætte sine egne behov.

En god mor sætter altid sine børn før sig selv.

En god mor ville aldrig forlade sine børn.

Er-det-virkelig- sandheden?

 

For 10 år siden blev Pernille offer for en trafikulykke.

Den dag hendes søn fyldte 6 år.

Som 4-årig fik hendes søn konstateret ADHD og det var på vejen hjem fra hans psykolog at ulykken indtraf.

Det var først efter nogen tid at smerterne kom.

Smerter i nakke og skulder.

Pernille var igennem adskillige operationer for at lindre smerterne.

Genoptræning gjorde bare smerterne værre.

Ulykken havde for altid ændret Pernilles liv.

Efter en lang kamp for at blive i sit job gav Pernille op – hun måtte forlade det job hun var så glad for og fik tilkendt pension.

Hun blev skilt og boede i en lille lejlighed sammen med sine to børn.

Smerterne blev værre og værre og som hun selv siger:

Jeg blev en dårligere og dårligere mor.

På det smertecenter hvor Pernille kom i behandling sagde hendes læge: du burde rejse til et land hvor der er varmt – det vil lindre dine smerter væsentligt.

Pernille køber en lejlighed i Spanien. Det viser sig at være sandt hvad hendes læge har sagt. Varmen lindrer virkelig hendes smerter.

Nu står Pernille overfor et valg:

  • skal hun blive i Danmark og leve med de kroniske smerter eller skal hun flytte til Spanien og slippe ud af sit smerte helvede?
  • skal hun acceptere at være en dårligere mor i Lemvig eller skal hun flytte og være en god mor i Spanien?
  • Skal børnene vælge mellem hende og deres far?
  • Skal hendes børn flytte med eller skal hun forlade dem?

Pernille vælger at forlade sine børn og flytte til Spanien.

Beslutningen bliver truffet i samråd med hendes eks-mand, børnenes far og børnene bestemmer selv om de ønsker at blive boende i Danmark sammen med deres far eller om de vil flytte med til Spanien.

Børnene vælger at blive i Danmark – de er på dette tidspunkt 14 og 15 år gamle.

For første gang i sit liv vælger Pernille at sætte sig selv før alle andre.
En beslutning der bliver mødt af hård modstand.

Især hos veninderne vækker det stor forargelse.

De mener at Pernille er en dårlig mor og det tøver de ikke med at fortælle hende.

Pernille står ved sin beslutning.

Armring

‘Det første halve år var meget svært’, siger Pernille. ‘Jeg savnede børnene helt forfærdeligt og det var en stor omvæltning i deres liv’

Da jeg snakker med Pernille har hun boet i Spanien i 2 år. Hun ser sine børn hver 6. uge hvor de er sammen 4-5 dage. Højtiderne deler Pernille og hendes mand mellem sig og sommerferie – den holder de selvfølgelig hos hende.

Når der er særlige begivenheder i børnenes liv tager Pernille hjem for at være hos dem.

Pernille har et nært og varmt forhold til sine børn. ‘Jeg føler mig elsket når jeg er sammen med dem. Før kunne jeg godt bare føle mig som et service organ’. ‘Vi er sammen og hygger os, vi taler sammen og er nærværende’ ‘Jeg føler at jeg har et meget tættere forhold til dem nu end jeg havde før’.

Jeg har en enorm respekt for Pernilles beslutning. Jeg synes hun er så fantastisk sej og hun fortjener virkelig at have det godt og tage vare på sig selv.

Personlige smykker

Jeg har sagt det utallige gange og jeg siger det gerne igen: Det er ikke for sjov at du i flyet får at vide at du skal tage din egen iltmaske på først og så hjælpe dine børn bagefter.

  • Hvis du selv er helt omtåget af iltmangel, så kan du på ingen måde hjælpe dine børn optimalt.
  • Hvis du ikke tager dig af dig selv og dine behov, så kan du umuligt være en god mor.
  • Hvis du ikke tager dig af dig selv og dine behov, så lærer dine børn heller ikke at gøre det.

Der er ingen vej udenom – du er nødt til at tage vare på dig selv.

Sødeste, sejeste Pernille har lært det på den hårde måde.

Hun bærer med stor glæde et af mine Feel Free armbånd:
I care for me

Det er hendes daglige påmindelse om fortsat at tage vare på sig selv og vælge den vej der er rigtig for hende.

Hva’ med dig?

Hvilken vej vælger du?

Er du klar til at tage dig selv og dine behov alvorligt?

Er du klar til at være sød mod dig selv?

De kærligste hilsner
Nina

 

PS: Det er nu cirka et halvt år siden jeg først snakkede med Pernille og hun begyndte at gå med sit armbånd.

I sidste uge skrev hun følgende til mig:

I august tog jeg endnu en beslutning som ændrede mit liv. Jeg boede sammen med min engelske kæreste, som nu er min EX-kæreste… det var et meget dårligt forhold for mig, og jeg flyttede fra ham i august og har nu VERDENS dejligste (spanske) kæreste 🙂 – jeg er SÅ lykkelig 🙂

Det er dit armbånds skyld igen 😉  Endnu engang TAK

PPS: Husk at du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg – jeg hører meget gerne fra dig ツ

God mor

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk