Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

Hemmeligheden bag min succes


Det er så simpelt – du tror det er løgn.

Du får hemmeligheden lige om lidt, men hvorfor nu?

Jo, ser du:
De sidste 4-5 måneder har jeg været fyldt med uro.

En velkendt følelse af fiasko, kombineret med en følelse af at være helt handlingslammet. Ude af stand til at se vejen frem. Ude af stand til at gøre noget som helst.

Det er lang tid siden jeg har følt mig SÅ magtesløs i SÅ lang tid.

Min velkendte kampgejst og power var pist forsvundet.

Egentlig var jeg vist ’bare’ udbrændt. Ikke så sært i virkeligheden – min skilsmisse havde sat sine spor.

Til sidst var min største frygt faktisk, at min motivation og kampgejst ALDRIG ville indfinde sig igen – at jeg havde mistet lysten til at være selvstændig og lave power smykker.

Heldigvis var det bare en pause jeg havde brug for.

I sidste uge var der et eller andet som faldt på plads inden i. Dét, som har været undervejs et stykke tid landede lige dér. Siden da har jeg følt mig som noget større og bedre end det jeg var, men jeg kunne ikke helt beskrive hvad det var. Jeg er ikke en sommerfugl der er kommet ud af sin puppe – en sommerfugl er smuk, men den har ikke meget power.

I går på min løbetur slog det mig – jeg er sgu da den der hest med flammer. Den fra ungernes Pokémon Go.
I Pokémon Go opgraderer man sine figurer og gør dem stærkere og stærkere. Når man opgraderer, bliver figuren omgivet af lys og forsvinder. Bagefter fremstår den stærkere, i en ny form.

Præcist sådan føltes det for mig. Jeg blev opgraderet.
Til en hest med flammer ud af røven…..

Dén hest startede som et føl med usikre ben. Den stavrede hen til forhindringerne snusede forsigtigt til dem. Forhindringerne så ud til at være helt umulige at komme over – eller bare komme i nærheden af.

Føllet blev mere og mere sikker på sine ben og stærkere og stærkere – det fandt ud af at der også er små forhindringer, som man kan starte med og øve sig på.

Så var det en ung hest, som klarede sig godt og kom over de fleste forhindringer på banen. Den blev sommetider lidt skræmt og ville helst ikke over dem. Den var ikke så vild med for meget publikum og ville helst ikke høre noget fra dommerne – tænk hvis de sagde noget grimt.

MEN den unge hest mødte op på banen hver eneste dag.
Den øvede sig og trænede det bedste den havde lært. 

Den lærte at den havde brug for en hestehvisker. En hestehvisker som selv havde mødt de samme forhindringer og som var kommet over dem, som havde overvundet endnu større forhindringer.

Our greatest glory is not in never falling but in rising every time we fall

Vær aldrig bange for at fejle.

Never give up armringe

Nu står hesten så der med flammer omkring sig – den står klar på banen lige foran dommerne og der er masser af publikum. 

Hesten ved at den har en enorm power, den ved at den kan overvinde alle forhindringer. Det kan godt være den rager en bom ned når den springer over, men over, det kommer den.

Den ved, at der bliver ved med at komme forhindringer, men den kender sin styrke og sit værd. Den ved at den sommetider må gå i boksen og gumle på noget hø og snakke med hestehviskeren, men så kommer den ud på banen igen og tager en omgang mere.

…..og dét min søde ven er hemmeligheden bag min succes.

Jeg giver ALDRIG op.

Jeg knokler, jeg fejler, jeg falder, jeg bliver slået ud, jeg bliver vred, jeg tuder af frustration og afmagt, jeg arbejder med mit mindset, jeg opgraderer mig selv, jeg uddanner mig selv, jeg kæmper…..
……men jeg giver ALDRIG op.

NEVER GIVE UP.

Bliv véd for pokker.

De fede resultater tager tid, vedholdenhed og hårdt arbejde at skabe.

Jeg véd hvor svært det er at fastholde motivationen. Hvor svært det er at finde modet og energien til at rejse sig igen og kæmpe videre.

Min ’Never Give Up’ armring er skabt til de dage, de øjeblikke hvor du er tæt på at give op. De dage hvor du er så træt og udmattet at du er på nippet til at kaste håndklædet i ringen og ikke kan se vejen frem.

På de dage kan du se på din armring og blive mindet om at der ALTID er en vej frem for den der ikke giver op.
På de dage kan du se på din armring og tænke på at der er stemplet rå power og glæde ned i hvert eneste bogstav, så DU kan få den nænsomme men insisterende påmindelse om at rejse dig op, børste støvet af og fortsætte kampen
.

Husk det nu: Hvis jeg kan, så kan du også.

……og hvis du ser en hest med ild i røven, i fuld galop, så er det bare mig der er på vej ud over stepperne………..

Vrinsk vrinsk,

Nina

Nina Nygaard

Det er så simpelt du tror det er løgn. Du får hemmeligheden lige om lidt, men hvorfor nu?

Del blogindlæget med dit netværk:

del på Facebook

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA, ViaBill og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard