Hvordan går det med dit nytårsfortsæt? - Nygaard Smykker

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Hvordan går det med dit nytårsfortsæt?

I år vil jeg helt sikkert….

Tabe 10 kilo, holde op med at ryge, lade være med at skælde så meget ud på mine børn, drikke mindre cola, lave sundere mad, dyrke mere motion………..

Nytårsfortsæt efter nytårsfortsæt, som du allerede inden du går i gang godt ved at du ikke kan overholde.

Skal jeg så bare droppe mit nytårsfortsæt?

Nej, det mener jeg bestemt ikke.

Du skal bare være realistisk omkring det du gerne vil opnå. Forvent ikke af dig selv at du kan ændre 2, 3 eller 4 ting på samme tid.

Vælg det nytårsfortsæt der virkelig betyder noget for dig – og vær ærlig – hvad er det vigtigste?

Be the change

Hvis du nu gerne vil tabe 10 kilo, så er dét dit eneste mål.
Hvis du gerne vil skælde mindre ud på dine børn, så er dét dit eneste mål.

Hvornår er det så realistisk at du har tabt 10 kilo? Ikke om 1 måned vel? Men det er ganske realistisk at du på 1 år kan tabe 10 kilo. Det er mindre end 1 kilo per måned – det kan du da godt, ikke?

Hvornår er det realistisk at du helt stopper med at skælde ud på dine børn? Aldrig……men hvis du arbejder med dig selv, så er det realistisk at du om 1 år faktisk har så meget overskud at du skælder mindre ud.

Lad være med at forvente af dig selv at du kan ændre noget stort på kort tid – så er det dømt til at mislykkedes.

Hvis du vil nå dit mål, så skal du have fokus på de bitte små øjeblikke.

Det øjeblik hvor du trækker vejret ind og lige tænker dig om 3 sekunder inden du vælter et møgfald ud over børnene.
Det øjeblik hvor du trækker vejret ind og lige tænker – har jeg virkelig brug for det stykke kage lige nu?
Det øjeblik hvor du trækker vejret ind og lige tænker – nej, jeg behøver faktisk ikke at gå ud og ryge nu.
Det øjeblik hvor du trækker vejret ind og lige tænker – nu går jeg en tur i stedet for at smide mig på sofaen.

Det kræver mange små øjeblikke at nå sit mål, fordi du er i gang med at ændre på dine vaner. Din hjerne HADER når den skal gøre noget andet end den plejer – den er super doven og vil helst have dig til at gøre som du altid har gjort.

Derfor skal din hjerne stille og roligt vænne sig til alt nyt – bitte små baby skridt hele tiden.

Ja, du vil ‘falde i’ og komme til at gøre som du plejer, men bær over med dig selv og fortsæt så. Uanset hvad, så starter du 200 meter længere nede af vejen end dit udgangspunkt – husk det.

Jeg kan hjælpe dig med at holde fokus på de små skridt hver eneste dag.

I can and I will

Jeg vil gerne hjælpe dig til at få mange af de små øjeblikke hvor du træffer det rigtige valg. Masser af små sejre.

Lige der på din arm, som hele tiden er synlig for dig, kan jeg være med til at minde dig om at gå et lille bitte skridt tættere på dit mål.

Armringene med power sætninger er smuk påmindelse om at du er på rette vej og nok skal nå dit mål fordi du har fokus på de små sejre.

Om det for dig er ‘Never give up’, ‘Do different’, ‘Be the change’ eller en helt anden powersætning der kan holde dig på sporet, det ved kun du.

Jeg ved bare at power sætninger virker og jeg ved at de skal være synlige for dig hver eneste dag for virkelig at gøre en forskel.

Så hvilken power sætning skal du have på armen i 2017?

De kærligste hilsner
Nina

PS: Se lige denne skønne video om nytårsfortsæt, med en helt bedårende 4-årig pige:

Den vil jeg gerne se……….

Nina Nygaard

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk