Jeg er en fucked-up mor - Nygaard Smykker

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Jeg er en fucked-up mor

Jeg er en helt igennem uansvarlig, fucked-up og håbløs mor:

  • vi har ingen regler for hvor lang tid vores børn må spille Ipad
  • det er ikke HVER dag vi får læst 20 minutter med børnene
  • min datter på 8 år har ingen mobil telefon – som den eneste pige i klassen
  • vi spiser hvid pasta OG ris
  • det er langt fra hver dag vi får grøntsager
  • jeg hader at bage og lave mad
  • min søn får en drikke yoghurt med i madpakken HVER dag – sukker alarm!
  • min datter får ofte cup nudler når hun kommer hjem fra skole
  • sommetider er jeg træt og siger at jeg ikke gider at deltage i en leg
  • i dag opdagede jeg i min søns taske en invitation til en børnefødselsdag i hans klasse – som blev holdt for en uge siden……..
  • vi synes begge to det er røvsygt at gå til forældre arrangementer på skolen
  • sommetider siger jeg nej til en spontan legeaftale efter skole fordi jeg ikke gider at have et ekstra barn i huset
  • sommetider opfører jeg mig som en stor idiot overfor min mand
  • jeg ejer absolut intet fra Royal Copenhagen
  • jeg hader når det er tid til at købe sandaler eller vinterstøvler til ungerne – at shoppe er bare ikke så meget mig
  • mærketøj siger mig ikke en skid – slet ikke til børnene
  • min søn får æble juice HVER dag – sukker alarm igen!
  • jeg har ingen Kähler vaser eller lyshuse
  • begge børn er ret kræsne og siger gerne højt og tydeligt når der er noget de ikke kan lide
  • jeg ved med sikkerhed at min søn ikke altid får vasket hænder når han har været på toilet
  • selvom mine børn kun er 7 og 9 år, så er de sommetider alene hjemme mens jeg er i Netto
  • jeg orker ikke at sidde og vente i en sportshal mens mine børn dyrker sport
  • jeg lytter ikke længere så meget til hvad alle mulige og umulige ‘eksperter’ siger om børneopdragelse

Til gengæld så kan jeg sige med sikkerhed at min mand og jeg giver vores børn 100% trygge rammer.

De ved at vi altid er der og de ved at vi elsker dem.

Vores børn er omsorgsfulde, fungerer godt socialt og de klarer sig fint i skolen.

De ved at de kan spørge mig om ALT og når de har problemer eller bare er sure og kede af det, så lytter jeg til dem og forsøger oprigtigt at forstå.

Armring

Hver aften putter jeg dem og siger at jeg elsker dem.

Når jeg spørger dem om de ved hvorfor jeg elsker dem, så siger de:

‘Fordi jeg er mig’

Det er nemlig det jeg siger til dem: jeg elsker dig, fordi du er dig

Det er ikke vigtigt for mig om jeg gør alt efter de uskrevne ‘mor-regler’ – det er vigtigt for mig at mine børn ved at de er elsket lige præcist som de er.

Det er okay at være sur og gøre noget dumt – fordi du GØR noget dumt så betyder det jo ikke at du ER dum – du har bare gjort noget dumt.

Giv nu dig selv og dine børn lov til at være sig selv på godt og på ondt.

De kærligste hilsner
Nina

Nina Nygaard

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk