Lær at tackle din dårlige samvittighed - Nygaard Smykker
Facebook nygaard smykker instagram

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Lær at tackle din dårlige samvittighed

Skyldfølelse og dårlig samvittighed har altid været mine tro følgesvende – de er med mig overalt

Allerede FØR jeg fik børn var skyldfølelse og dårlig samvittighed en del af min hverdag.

EFTER jeg fik børn eksploderede det nærmest i en masse ‘burde’ og ‘skulle’.

Utallige gange sad jeg i bilen og bandede af den langsomme trafik. IGEN var jeg kommet sent afsted fra arbejde fordi jeg lige ville gøre en sag færdig.

Jeg følte at jeg svigtede mine børn fordi jeg kom senere og hentede dem. Jeg følte at jeg svigtede mit job fordi jeg havde så mange sager der ikke var taget hånd om.

Utallige gange hævede jeg stemmen alt for højt over for mine børn og skældte dem ud. Jeg fik straks dårlig samvittighed og lovede mig selv at det ALDRIG, ALDRIG ville ske igen.

Jeg var sommetider så presset, tynget og ødelagt af dårlig samvittighed, skyld og skam at jeg havde lyst til bare at tage min jakke på, sætte mig ud i bilen og køre væk fra min familie for aldrig at komme tilbage.

Jeg var totalt lammet af fortvivlelse fordi jeg følte at jeg på ingen måder slog til nogen steder. Jeg følte mig som fange i mit eget liv uden mulighed for at slippe fri. Min elastik var spændt til bristepunktet og en massiv dyne af tristhed, træthed og magtesløshed lå over mig.

Jeg synes det var urimeligt at det var mig der skulle stå med SÅ stort et ansvar.

Jeg var sur på alt og alle – hvorfor kan de ikke se hvor dårligt jeg har det?

Den grimme sandhed kommer her:

  • INGEN anede hvor svært jeg havde det – jeg skammede mig for meget til at fortælle det til nogen som helst.
  • Jeg overhørte KONSTANT mine egne følelser og behov – jeg ville ikke være besværlig og krævende.
  • Stort set ALLE de ’burde’ og ’skulle’ jeg satte op for mig selv var mine egne (helt urealistiske) krav til mig selv.

Ingen, absolut INGEN kunne hjælpe mig.

Bortset fra mig selv.

Det var ikke en stor åbenbaring eller en helt skelsættende begivenhed der satte mit lille ’sæt dig selv fri’ tog på skinnerne.

Det var et lille frø der blev sået på et tidspunkt, en bevidsthed om at JEG har ansvaret for mit liv og min glæde.

Et lille frø, som jeg har vandet og passet på. Et lille frø som satte en spire, der voksede sig større og stærkere. Det er blevet til en helt unik plante, som har stærke rødder der kan tåle en storm.

En plante der har både torne og blomster. Som både har stærke grene og nye spæde spirer. En plante, som hele tiden strækker sig længere op mod solen, som sætter løbere ud til siderne for at vokse sig større.

En uperfekt plante med grimme blade hist og pist. En sær plante, der vokser i sit eget tempo og sommetider laver vildskud.

Det lille frø i mig var to ord: perfekt uperfekt.

Tanken om at INGEN er perfekte, ingen kan være det og ingen skal være det.

Heller ikke jeg.

Jeg laver fejl, jeg fucker-up, jeg er ikke perfekt og ved du hvad, jeg har sgu lært at leve med det. Mine fejl lærer mig altid noget, de har altid en mulighed for at blive klogere og stærkere.

Hvis du vil have hjælp til at pleje og vande DIT lille frø, så kan ’Perfectly Imperfect’ armringen hjælpe dig.

Hver dag kan armringen minde dig om at du ikke skal være perfekt til det hele.

Den kan minde dig om at sige ’jeg kunne’ i stedet for ’ jeg burde/skulle’.

Du er helt perfekt uperfekt og dårlig samvittighed BEHØVER ikke at være din trofaste følgesvend.

Husk nu at hvis jeg kan, så kan du også.

De kærligste hilsner
Nina

 

 

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk