Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Lær at tackle din dårlige samvittighed

Skyldfølelse og dårlig samvittighed har altid været mine tro følgesvende – de er med mig overalt.

Allerede før jeg fik børn var skyldfølelse og dårlig samvittighed en del af min hverdag.

Efter jeg fik børn eksploderede det nærmest i en masse ‘burde’ og ’skulle’, som jeg var tæt på at drunke i.

Utallige gange sad jeg i bilen og bandede af den langsomme trafik og de alt for mange lyskryds. Igen var jeg kommet senere afsted fra arbejde fordi jeg gerne lige ville gøre en sag færdig før jeg kørte hjem.

Jeg følte at jeg svigtede mine børn fordi jeg kom senere og hentede dem. Jeg følte at jeg svigtede mit job fordi jeg havde så mange sager der ikke var taget hånd om.

Utallige gange hævede jeg stemmen alt for højt over for mine børn og skældte dem ud. Jeg fik straks dårlig samvittighed og lovede mig selv at det ALDRIG, ALDRIG ville ske igen.

Jeg var sommetider så presset, tynget og ødelagt af dårlig samvittighed, skyld og skam at jeg havde lyst til bare at tage min jakke på, sætte mig ud i bilen og køre væk fra min familie for aldrig at komme tilbage.

Jeg var totalt lammet af fortvivlelse fordi jeg følte at jeg på ingen måder slog til nogen steder. Jeg følte mig som fange i mit eget liv uden mulighed for at slippe fri. Min elastik var spændt til bristepunktet og en massiv dyne af tristhed, træthed og magtesløshed lå over mig.

Indtil den dag jeg tog det første skridt på vejen til at sætte mig selv fri. Indtil den dag jeg aktivt besluttede at jeg måtte tage min egen iltmaske på først og så hjælpe dem omkring mig bagefter.

På ingen måde forsvandt alle mine frustrationer på magisk vis fordi jeg den dag valgte at blive selvstændig, på ingen måde har det været super let og problemfrit at skabe en succesfuld forretning og gå efter min drøm.

Der er dage hvor jeg har lyst til at give op og hvor den dårlige samvittighed og skyldfølelsen tager over, men jeg har lært hvordan jeg kommer videre. Jeg har lært hvordan jeg kan komme igennem de udfordringer jeg møder uden at blive væltet helt omkuld af dem.

Hver gang er der 5 steps, som hjælper mig. Uanset hvilken udfordring det er, så hjælper de mig. Det step der altid volder mig størst udfordringer er det jeg kalder min ’spøgelses-karrusel’. Når først jeg har taget en tur i den og effektivt taget hånd om hvert eneste spøgelse, så kan jeg komme videre.

Jeg ved at de 5 steps kan være super effektive for dig også. Jeg ved at uanset om du drømmer om at blive selvstændig, hjemmegående husmor, få en ny uddannelse eller have mere tid med dine børn, så kan du bruge de 5 steps.

Lige nu forbereder jeg et forløb som giver DIG adgang til de 5 steps, som kan hjælpe dig til at sætte dig selv fri og gøre din drøm til virkelighed.

…………og bare rolig, hvis du ikke lige ved hvad det egentlig er du drømmer mest om at få, så kan de 5 steps også hjælpe dig, det er nemlig en del af det første step at gøre drømmen konkret.

De 5 steps er en del af det forløb der hedder ‘Sæt dig selv fri – fra presset til powerfuld’.

Hvis du tænker at det her forløb kunne være noget for dig, så kan du allerede nu – helt uforpligtende – tilmelde dig det særlige nyhedbrev, som kun går ud til dig, som har interesse i at vide mere om mit nye forløb.

Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet igen og du er ikke forpligtet til at deltage i forløbet.

Ja tak, jeg vil gerne fremover høre mere om forløbet ‘Sæt dig selv fri – fra presset til powerfuld’ >>>>>

Husk nu at hvis jeg kan, så kan du også.

De bedste hilsner
Nina – smykkedulle og power mentor

PS: Dette blogindlæg er skrevet i et sommerhus hvor jeg har isoleret mig et par dage for at arbejde på mit nye forløb og jeg glæder mig helt usigelig meget til at kunne dele det med dig.

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk