Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

Mød Janni – 53 kilo har hun tabt


I sommer skrev Janni en lille kort besked til mig på Instagram.

’Wauw nogle lækre og smukke armbånd du laver’.

Jeg blev selvfølgelig rigtig glad, men også nysgerrig – det var Jannis profil billede jeg hæftede mig ved. Det er nemlig et før og efter foto af hende – FØR hun tabte 53 kilo og nu.

Jeg ’snusede’ lidt rundt på Jannis profil og jeg blev virkelig imponeret over hvordan hun har taget ansvar for sin vægt og sit liv.

Det er tidligere sket at jeg støder på mennesker, som på den ene eller den anden måde rører mig helt vildt uden at jeg faktisk kender dem.

Janni er et af de mennesker.

Så jeg skrev til hende om der var et særligt mantra som har haft betydning for hendes store vægttab. Et mantra, som hun kunne bære på en armring, som jeg ville forære hende.

Det var der:

Du er altid første prioritet i dit liv

På armringen kom der til at stå: First priority 🖤

Hvorfor er det lige præcist dén sætning der er så vigtig for Janni?

Det kan du læse her:

Jeg har været overvægtigt i rigtig mange år, så mange år jeg næsten kan huske tilbage.

Ingen er skyld i min overvægt, kun mig.

Jeg har brugt ordet misbruger mange gange når jeg tænkt og forklaret hvordan jeg kom ud i den svære overvægt. Jeg var misbruger af mad, jeg spiste i alle tænkelige situationer, men ofte var det i smug.

Jeg fik abstinenser hvis jeg ikke fik nok mad, jeg blev vred og utilpas.

Jeg var som en stofmisbruger der ikke fik sit fix!

Sådan var det indtil en dag for 2½ år siden hvor hun fortvivlet og desperat stod foran lægen og fik de chokerende svar på hendes blodprøver.

Hun var ét tal fra at have insulinkrævende sukkersyge, hendes kolesterol tal var alt for høje – faktisk var der ingen målinger, som lå indenfor normalen.

Dén dag to Janni hjem fra lægen med et løfte til sig selv om at det var slut med at ødelægge sig selv og sin krop.

Hendes livsstilsændring begyndte.

Allerede efter 3 måneder havde hun tabt over 18 kilo og endnu et besøg hos lægen viste en markant forbedring i alle hendes tal.

Nu har hun så tabt 53 kilo i alt og gennemgået en maveskindsoperation – og hun ser fantastisk ud, ikke?

Om hendes liv nu skriver hun:

Min livsstilsændring har ændret mit liv ufatteligt meget. Det vigtigste er at min krop har det godt, er sund og er rask, jeg er ikke længere i risikogruppe for følgesygdomme af min overvægt. 

 Igennem denne rejse er jeg blevet så stærk og genfundet den gamle Janni igen, selv mine forældre har sagt “ vi har fået den glade Janni igen ” 

 Jeg har fået troen på mig selv igen, for jeg ved jeg kan, kunne jeg gå igennem den her livsstilsændring så kan jeg alt. 

Jeg kan i dag stå og holde foredrag for rigtig mange mennesker, det havde jeg ikke troet på jeg kunne hvis nogen havde sagt for 3 år siden at i dag så holdte jeg foredrag for mennesker jeg ikke kendte. 

 Jeg har lært at jeg er første prioritet i mit liv, det er blevet mit motto! Jeg har fundet ud af at jeg er vigtig i mit liv at jeg bliver nødt til at tænke på mine behov.. jeg skal ikke redde alle andre inden jeg har reddet mig selv.. jeg fortjener at være glad, stolt og lykkelig. 

Alle fortjener at være glade, alle bør vide at de ER vigtige! 

 At jeg kan motivere og inspirere andre, det er meget meget stort for mig, det sætter jeg store ære i. 

 Min smukke armring fra Nygaard Smykker bærer jeg hver dag, det har stor betydning for mig. Armringen minder mig hver dag om at jeg er første prioritet i mit liv. 

For 3 år siden gjorde jeg alt for at behage andre og sørge for andre var glade, jeg glemte bare mig selv og havde glemt at tro på mig selv. 

Armbåndet minder mig om at jeg fortjener at være glad, det minder mig, om den rejse jeg har været igennem de sidste 3 år. 

Jeg bliver hver dag og flere gange dagligt mindet om at jeg er er “ First Priority”.

Janni er så super sej og det sødeste menneske, hun fortjener alt det bedste.

Hendes krop er blevet hendes ven, ikke hendes fjende. Hun inspirerer nu andre med sin historie. Hun deler ud af sine opskrifter både på hendes blog og på hendes Instagram profil og hun holder foredrag omkring sin livsstilsændring.

Så hvad med dig?

Trænger du også til at blive første prioritet i dit liv?

Hvis du gør, så skal du vide at en power sætning ligesom den Janni har, kan være en kæmpe støtte på din vej.

Når du vælger at bære din power sætning på dit håndled, så bliver du hver dag mindet om den forandring du er ved at skabe.

Når du mærker armringen mod din hud, eller berører den i de svære stunder, så kan den hjælpe dig til at holde fokus. Den kan hjælpe dig til at fastholde din kurs.

Se hvordan du kan designe DIN armring med DIN power sætning lige her >>>>>>>>>>>>>

Tusind tak til Janni fordi jeg måtte dele hendes historie – jeg kan varmt anbefale at følge hendes Instagram profil hvor du blandt andet får hendes lækre opskrifter, klik her for at gå til hendes profil >>>>>>>>

På hendes profil finder du også link til hendes blog, hvor der er masser af lækre opskrifter og hele hendes historie.

Husk at det er dig der har magten i dit liv.

DU kan skabe de vildeste forandringer hvis du vil.

De kærligste hilsner

Nina

Nina Nygaard

 

 

Del blogindlæget med dit netværk:

del på Facebook

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard