Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

Our greatest glory is not in never falling but in rising every time we fall.

Der findes ALTID en vej

I den tid jeg har været selvstændig har jeg mange gange været tæt på at give op.

Jeg tvivler på mig selv, jeg synes det er alt for stressende, at jeg arbejder alt for mange timer.

Den ’lette’ løsning er bare at give op og få et lønjob. MEN jeg ved jo godt, at selvom det på kort sigt er den lette løsning, så vil det med tiden æde mig op, fordi det jeg laver lige nu er min store passion.

Så i stedet for at give op, så ser jeg på hvor langt jeg allerede er kommet. Jeg tænker på at da jeg startede, lå jeg på mine knæ på gulvet i vores kælder og stemplede alle armringene. I dag har jeg mit eget værksted og 2 medhjælpere.

Jeg minder mig selv om at jeg allerede er kommet rigtig langt.

Jeg klapper mig selv på skulderen og siger til mig selv, hvis du kunne klare det, så kan du også klare det næste.

Hvad der det næste jeg skal gøre for at komme videre? Kan jeg justere på noget og få det til at fungere bedre? Er der mon nogen der kan hjælpe mig?

I stedet for at fokusere på det store mål, som ligger langt ude i fremtiden og blive helt overvældet over det, så fokuserer jeg på de små ting jeg kan foretage mig lige nu og her OG handler på dem.

Skridt for skridt, sten for sten, videre fremad.

Giv aldrig op – Never give up.

When the world says “give up” hope whispers “try one more time”.

Jeg giver aldrig op.

Jeg bliver slået ud af kurs, jeg mister fokus, jeg falder, jeg fejler, jeg tvivler på mig selv, jeg har ondt i maven fordi jeg frygter at nu er det slut. Nu må jeg få et job og stoppe med at være selvstændig.

Oh yes, det er ofte sket at jeg har tænkt sådan. Jeg falder tit i gryden med ’åh nej, alt er noget lort’ suppen. Med tiden er jeg blevet bedre til at spotte hvorfor jeg falder i gryden og jeg er ret hurtig til at komme op igen.

Selv på den dårligste og ondeste dag, så véd jeg jo godt at jeg ALDRIG kommer tilbage til at være ansat og gå på arbejde for andre. Jeg ved jo godt at jeg har fundet min passion – jeg ved godt at jeg faktisk har store ting på hjerte og at verden kommer til at høre det.

Derfor kommer jeg altid op igen, jeg giver aldrig op.

Jeg er kommet alt for langt til at give op nu.

Jeg lærer af mine fejl, justerer og rejser mig igen.

Så kære du, det er helt okay at fejle og tvivle, sådan er det for os alle. Lov mig bare at du lærer af dine fejl. Tag det ikke alt for alvorligt, rejs dig og gå videre.

Giv aldrig up – Never give up.

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA, ViaBill og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard