Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Følg gerne Nygaard

Tilmeld nyhedsbrev Blog Kontakt

Sandheden om mig


Jeg har været en kold skid.

Forestil dig at du kommer hjem til din mand efter en lang dag på arbejde.

Du træder ind ad døren og kan med det samme mærke at temperaturen er under nulpunktet.

Det er langt fra første gang det er sket, så du prøver med et lille forsigtigt ’Hej’.

Intet svar, eller i bedste fald et iskoldt ’Hej’ tilbage.

Din mand står med ryggen til dig og ser ikke på dig, men fortsætter med det han er i gang med. Du kan nærmest mærke kulden rent fysisk.

Du har ingen anelse om hvorfor din mand er sur og afvisende. Der har ikke været noget skænderi, intet er blevet sagt, der er blot kulde og afvisning.

Du giver op og trækker dig – så kan det også være lige meget.

Præcist sådan har det været hjemme hos os – bortset fra at det er MIG der er en kold skid.

I virkeligheden ønsker jeg masser af varme og glæde i min familie og med min mand.

Jeg er bare blevet så uendelig træt af at tage alt for meget ansvar, at jeg i bund og grund har lukket ned for rigtig mange af mine følelser. Det er sådan jeg prøver at passe på mig selv.

Der hænger en dyne af træthed over mig og jeg føler mig som et offer for min familie. Jeg føler at det er dem der holder mig tilbage fra virkelig at nå mine drømme. De er en byrde for mig fordi jeg hele tiden skal tage ansvar for dem alle sammen.

Det er altid mig der ’er den’ og jeg kan ikke få så stor succes med min virksomhed, som jeg ønsker mig fordi jeg har ansvaret for at familien fungerer.

Det er virkelig grimt, hæsligt faktisk.

……….men det er sandheden……..

Eller det har været sandheden ind til nu, for nu vil jeg simpelthen ikke længere bruge min familie om undskyldning for min virksomheds manglende succes.

Jeg vil ikke længere være en kold skid. Jeg vil sørge for at varmen, glæden og intimiteten kommer tilbage i vores familie. Jeg vil give ansvaret tilbage til min mand, min søn og min datter og kun beholde det ansvar der rent faktisk er mit.

Forandring starter ALTID hos mig selv.

Hvis jeg vil HAVE glæde og varme, så må jeg GIVE det.

Jeg ved at hvis JEG forandrer mig, så følger dem omkring mig helt automatisk med.

Fra nu af vil jeg være den forandring jeg ønsker at se i mit liv.

Mit vigtigste motto lige nu er ’Be the change’ og den armring kommer til at sidde på mit håndled de næste mange måneder.

Som en påmindelse om at jeg, og kun jeg kan skabe den forandring jeg ønsker i mit liv.

Der vil være øjeblikke hvor jeg kommer til at hade det, der vil være øjeblikke hvor jeg vil være en kold skid og falde tilbage i mit gamle mønster, men jeg har ikke tænkt mig at give op.

Det er nu eller aldrig – jeg VIL ikke nøjes mere – jeg VIL have både familie og virksomhed til at gå op i en højere enhed. Jeg vil begge dele og jeg kan få det som jeg vil have det.

Er DU også klar til at skabe forandring i dit liv?

Er DU villig til at være den forandring du ønsker at se i dit liv?

Eller vil du fortsat være offer for din mand, dine børn, din svigermor, din kollega, din chef, det dårlige vejr……..

Hvis du vil skabe forandring, så kan du få stor hjælp af armringen ’Be the Change’.

Den vil være din daglige påmindelse om at du kan få det som du vil have det.

Den vil være din daglige påmindelse om at DU skaber DIT liv.

Den er en fysisk reminder til dig selv om, at du godt kan. Hver gang du ser armringen, mærker den mod din hud eller berører den, vil den give dig energien til at skabe forandring.

Køb din ’Be the Change’ armring lige her >>>>>>>

Hvis jeg kan, så kan du også.

De kærligste hilsner

Nina

Nina Nygaard

 

Del blogindlæget med dit netværk:

del på Facebook

Vi modtager føgende betalingsformer: Dankort, Paypal, Mastercard, VISA og Mobilepay.

Følg gerne Nygaard