Facebook nygaard smykker instagram

Følg Nygaard Smykker

Dit personlige smykke - Feel Free to be you

Tillykke Nina, dit koncept er blevet kopieret

Alle de gamle spøgelser væltede frem, da jeg opdagede hende ’kopi-damen’.

Det var en af mine veninder der gjorde mig opmærksom på hende.

En ’dame’ som laver armringe med personlige tekster, FULDSTÆNDIG lige som mig.

 (Dette er mit bud på en daglig reminder)

 

Altså, jeg kendte til 2 andre i Danmark, som laver de samme armringe.

Forskellen er at de to ikke har så meget fokus på armringene – den ene laver også andre smykker og den anden har kun armringene som en del af hendes sortiment.

Dét har jeg sluttet fred med, dét kan jeg håndtere.

Noget helt andet var hende jeg nu var blevet gjort opmærksom på.

Hun bruger de samme tekster som jeg – blandt andet Perfectly Imperfect og Pyt.

Et tilfælde? Nej det tror jeg sgu ikke.

Min mission er at fortælle kvinder hvor stor frihed og glæde de kan opnå ved at skrue ned for perfektionismen og alle de ’burde’ / ’skulle’ de sætter op for sig selv.

Mit absolut vigtigste mantra er: Du er perfekt uperfekt / Perfectly Imperfect.

HVORFOR bruger hun så lige præcist dét statement?

Jeg var helt slået ud.

Ked af det, bange, sur og trist i én pærevælling.

Lige i det øjeblik var jeg sikker på at jeg skulle lukke min forretning og aldrig mere i mit liv lave et smykke eller poste noget på Facebook og Instagram.

Rationel tænkning? Nix.

Det var følelser det hele.

’Jeg er intet værd’, ’Hvem fanden tror du også du er’, ’Som om det er så skide unikt det du har gang i’.

Oh yes, jeg gik straks i gang med at svine mig selv til.

Næste tankerække: ’Ej, så slap dog af, der er jo plads til alle, hvad er det du flipper sådan ud over’.

Jeg fortsatte med at svine mig selv til, bare krydret med lidt skam også.

Nå, men jeg er en del af et super skønt netværk af kvinder og jeg skrev om kopi-damen i vores lukkede Facebook gruppe.

Skønneste Katrine Venke, som arbejder med Visual Branding og PR skrev til mig:  ’Tillykke med kopieringen. ALLE dygtige og seje koncepter med en vis volumen (produkter, forløb mm) bliver altid kopieret’.

Ja okay, det ER et kompliment til mig, men derfor er jeg stadig pisse arrig og synes at hende der kopierer er en kæmpe klaphat.

Så what to do?

Jo jeg skrev et brev til hende – et brev, som en advokat har gennemlæst – et brev, hvor jeg henviste til markedsføringslovens paragraf 3 omkring plagiat.

Jeg fik trukket en grænse og sagt fra på en sober og saglig måde – det føltes rigtig godt.

Jeg sagde ’Fuck nu det’ og kom ud af den følelsesmæssige suppedas.

Indtil jeg så at Sofie Lassen Kahlke pludselig postede et foto af kopidamens armringe – og så den anden dag – Jeanette Ottesen…………….

SÅ startede hele den følelsesmæssige mølle forfra.

Når det sker, så giver jeg mig selv lov til at mærke alle følelserne og så slipper jeg dem igen – som altid siger jeg: ’Fuck nu det’ (min version af ’Pyt’) og så siger jeg til mig selv: Du er god nok.

Du er nok

Du gør det pisse godt. Ingen er som dig og du skal bare fortsætte med det du gør – dit tribe er derude og de har din ryg.

I am enough

Jeg er nok

Jeg siger det højt for mig selv og mens jeg kigger i spejlet.

Det virker hver gang – følelses-tågen letter og jeg kan tænke rationelt igen.

Vi falder alle i suppedasen af tristhed, magtesløshed og selvbebrejdelse ind i mellem.

Når du gør det, så mind dig selv om at du er nok.

Du er okay med alt hvad du er.

’I am enough’ armringen kan være din daglige påmindelse om at du er nok som du er.

Din påmindelse om at komme ud af den følelsesmæssige suppedas, ranke ryggen og være dig med alt hvad du er.

Du kan finde DIN ’I am enough’ armring lige her >>>>>>>>>

 

Husk at DU er originalen – ingen andre kan være som dig.

De kærligste hilsner

Nina

 

Du kunne måske også være interesseret i disse indlæg